Verden som klasseværelse
At regne med fremmede penge, tyde bogstaver i en anden skrift, opdage hvorfor det er varmere et sted, eller hvorfor havet trækker sig tilbage. Det, man lærer på stedet, sidder fast.
Familien Louage
Vores familie tager på eventyr. Sammen, med små rygsække, store spørgsmål og åbne øjne.
Hvorfor vi gør detHverdagen er god, men den er også fuld: kalendere, kørsel, skærme, travlhed. Et sted midt i alt det vokser vores børn op, hurtigere end vi nogle gange når at opdage.
Derfor vælger vi bevidst en tid, hvor vi er sammen, uden travlhed. En tid, hvor vi ikke lærer verden at kende fra en bog eller en skærm, men med vores fødder, vores hænder og vores næser.
Vi tror på, at det smukkeste, man kan give et barn, ikke er ting, men oplevelser, nysgerrighed og tillid: til sig selv, til hinanden og til verden.
At regne med fremmede penge, tyde bogstaver i en anden skrift, opdage hvorfor det er varmere et sted, eller hvorfor havet trækker sig tilbage. Det, man lærer på stedet, sidder fast.
En stjernehimmel uden gadelygter. Et dyr, du aldrig har set før. Børn kan stadig undre sig oprigtigt, og vi vil nære den følelse i stedet for at dæmpe den.
Derhjemme deler vi tiden op i små blokke. Undervejs får vi den tilbage: lange samtaler, at lave mad sammen, fare vild sammen og finde vejen tilbage sammen.
Andre sprog, andre skikke, andre måder at leve på. At opdage, at anderledes ikke er mindre, og at venlighed taler det samme sprog overalt.
En bus, der ikke kommer, regn på den forkerte dag, en plan, der falder til jorden. Netop dér lærer man tålmodighed, at improvisere og at se tingene i perspektiv, for store og små.
At leve ud af en rygsæk gør det tydeligt, hvad man virkelig har brug for. Det er ofte mindre, end man tror, og det giver mere plads, end man forventer.
At rejse er dødbringende for fordomme og snæversyn. Efter Mark Twain, 1869
Det er godt at gnide og slibe vores hjerne mod andres. Efter Michel de Montaigne, Essais
Undervejs følger vores børn med i det, deres klassekammerater lærer. Lidt øvelse hver dag, kort og overskueligt, tilpasset det, de allerede kan, og det, de stadig vokser i. Så falder de nemt ind igen, når vi kommer hjem.
Men det rigeste undervisningsmateriale findes udenfor: på et marked, i et tempel, en skov eller en tidevandspøl.
At føre rejsedagbog, fortælle historier, læse bøger på det sted, hvor de foregår.
Valutakurser, afstande, tidszoner og budgetter: matematik, der pludselig betyder noget.
Natur, geografi og historie, som man kan røre ved i stedet for kun at slå op.
At tegne, fotografere og samle, og at lære at se på det, andre skaber.
Det blik tager vi med hjem: lidt mere nysgerrige, lidt mere taknemmelige og endnu tættere på hinanden.